Søde, bagte rodfrugter er en klassiker herhjemme om efteråret. Kartofler, rødbeder, pastinakker, gulerødder, jordskokker … you name it!
Det er rodfrugternes årstid!
Jeg elsker at blande en masse forskellige af slagsen og smide dem i ovnen – enten skåret ud som helt fine fritter eller mere grove som her. Ofte er de bare vendt med god olie og havsalt, men skal der lidt mere luksus ind i hverdagen, så krydrer jeg dem med citron og timian.
Bagte rodfrugter med citron får en lidt parfumeret smag og et skøn syreboost. Jeg har her brugt både friskpresset citronsaft og fintrevet citronskal og kombineret det med frisk timian.
Køleskabet rodfrugtudvalg bød på rødbeder, pastinakker og gulerødder. Foruden kartofler, så er det nok de rodfrugter jeg mest bruger. Normaltvist vil jeg også blande kartofler i, men de løb op dagen før. Men du kan bruge ALLE rodfrugter! Jordskokker er også skønne.
Opskrift på bagte rodfrugter med citron og timian:
Bagte rodfrugter med citron og timian
Ingredienser
- 1 kg blandede rodfrugter - eksempelvis kartofler, rødbeder, pastinakker, gulerødder, jordskokker, persillerødder og/eller søde kartofler
- 1/2 citron, saft og fintrevet skal heraf
- 3 spsk olivenolie eller rapsolie
- frisk timian
- 1 tsk havsalt
- peber
SÅDAN GØR DU
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Vask og skræl rodfrugterne og del dem i grove stykker.
- Vend med olivenolie, citronsaft, citronskal, timian, salt og peber.
- Bred dem ud på en bradepande og bag dem i 30-40 minutter til de er møre og gyldne.
Skriv et svar