• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

anja suldrup

  • BLOG
  • Opskrifter
  • OM
  • KONTAKT
  • ANNONCERING

Blommeroulade

Annonce. Denne opskrift på blommeroulade indeholder reklame for Valsemøllen.

Sensommerens blommer gør sig fortinligt i en blommeroulade. Her får du min opskrift på en sommerroulade lagt sammen med flødeskum og bagt blommekompot. Dejen til rouladen er sprød og lidt marengs-agtig og indeholder desuden finthakkede mandler.

Sommerroulade - blommeroulade - roulade opskrift

Kage med blommer

Jeg elsker blommer! Jeg har kære barndomsminder om lækre, saftige blommer fra de gamle, krogede blommetræer, som stod på mine bedsteforældres gamle gård. Danske blommer.

Det danske klima skulle efter sigende være perfekt til at dyrke blommer af høj kvalitet. Så derfor undrer det mig virkelig, at det er så pokkers svært at støve danske blommer op i supermarkederne. Jeg har set sveskeblommer i Lidl, men ellers er de ikke så nemme at finde. Hvordan kan det være!?! Eller er det bare mig, som ikke har luret hvor de bliver solgt?

For når nu vi burde kunne dyrke enestående blommer herhjemme, så er jeg da ikke interesseret i at købe blommer fra Spanien eller Sydafrika. Det er der jo ingen logik i.

Endnu en grund til at jeg glæder mig til at flytte ud af byen – så planter jeg sku’ mit egent blommetræ!

Blommeroulade - opskrift på sprød roulade med blommekompot

Opskrift på blommeroulade i samarbejde med Valsemøllen

I denne opskrift har jeg brugt Valsemøllens kagemel. Deres kagemel er lavet af en hvedesort, der er lav på glutenproteiner, hvilket gør den ideel til kager. I kager er vi nemlig ikke interesserede i at skabe et stærkt glutennetværk, sådan som vi er, når vi bager brød.

Faktisk, så kan gluten ødelægge din kage og gøre den sej i stedet for blød og svampet. Eller i tærtedej, hvor gluten forhindrer, at bunden bliver sprød. Det kan du læse meget mere om i min guide til den perfekte tærtebund.

Blommekage med flødeskum - opskrift på roulade

Find opskrift på marengs-lignende roulade med blommer:

Dejen til denne blommeroulade er ret sprød – eller sagt mere direkte, så er den en pain-in-the-ass, når den skal rulles sammen. Den sprækker og knækker hist og her, men det går med lidt forsigtighed. Til gengæld så er belønningen en helt vidunderlig kombination af sprødt og blødt, sødt og surt. Den er alle bandeordene og frustrationerne værd!

Vær forsigtig med at bage bunden for længe – så risikerer du bare, at den bliver alt for sprød og er umulig at rulle. Tjek den efter 10 minutter, og herefter hvert følgende minut.

Blommekompot i roulade
Udskriv Pin

Blommekompot

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 30 minutter

Ingredienser

  • 8 blommer
  • 50 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker

SÅDAN GØR DU

  • Skyl blommerne, fjern stenen og del dem i både. Vend med sukker og vaniljesukker. 
  • Bages i 30-45 minutter ved 180 grader almindelig ovn til blommerne er møre. Lad kompotten køle helt. Opbevares på køl.
  • Blommekompot i roulade
  • roulade

Blommeroulade - opskrift på sprød roulade med blommekompot
Udskriv Pin

Roulade med blommekompot

En dejlig blommerroulade, som smager af gode sensommeraftener. 
Tilb. tid 12 minutter
Antal 8 personer

Ingredienser

Bund

  • 250 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 3 æg
  • 125 g kagemel fra Valsemøllen
  • 75 g mandler
  • 1 tsk bagepulver

Fyld

  • 1 portion blommekompot (se opskrift ovenfor)
  • 2,5 dl piskefløde

SÅDAN GØR DU

  • Tænd ovnen på 200 grader. 
  • Pisk æggene hvide med sukker og vaniljesukker. 
  • Hak mandlerne fint i en minihakker. 
  • Bland bagepulver I melet og vend de finthakkede mandler og mel i æggene. 
  • Fordel dejen på en bageplade med bagepapir.
  • Bag bunden i 10-15 minutter. Kig til bunden efter 10 minutter og herefter hvert følgende minut. Dejen skal være let sprød på toppen og gennembagt, men ikke alt for sprød. 
  • Tag bunden ud og vend den over på et nyt stykke bagepair med oversiden nedad. Mens bunden stadig er lun forrulles bunden spå på den korte led. Lad den køles helt mens den er oprullet. Dette gør det nemmere at rulle rouladen sammen senere. 
  • Rul nu forsigtig bunden ud igen. Pisk fløden til flødeskum, smør den på bunden og fordel blommekompot ovenpå. Lad en slip være fri. 
  • Rul nu rouladen sammen ved hjælp af bagepapiret. 
  • Drys med flormelis og server med det samme. 
Sprød roulade med blommekompot - opskrift på blommekage

Se også:

Vegetariske krebinetter og grillede grøntsager
Koldskålskage med kammerjunkebund og jordbær
Nem sommerdessert - vandmelon og jordbær med syrnet fløde og mynte
Spidskålssalat med grillede nektariner
Previous Post: « Grillet spidskål med mormordressing, ærter og ristet boghvede
Next Post: Tomatsuppe med røde linser »

Reader Interactions

Comments

  1. Susanne

    12. august 2019 at 14:56

    Hej Anja – de sælger danske blommer fra Fejø i Irma i øjeblikket

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primary Sidebar

Mad i sæson.  En blog for dig, der gerne vil mærke årets gang i køkkenet og spise efter årstiden.

Primært  plantemad, men med rigelig plads til fredagskage!

Dav, jeg er Anja. Cand.scient i fødevareinnovation og sundhed (læs madnørd), og med drømme om landliv, køkkenhave og hønsehus. Snart tak!

Lær mere | Kontakt | Samarbejde

  • Email
  • Instagram
  • Pinterest




Nyhedsbrev

Sæsonaktuelle opskrifter til din indbakke?

SOMMEROPSKRIFTER

Græsk salat - opskrift på sommersalat
Grillede rejer med melonsalat - opskrift
Frugtsalat med syrnet fløde - opskrift på sommerdessert med vandmelon og jordbær
Boghvedesalat med gulerødder og beder - opskrift
Cremet tomatsuppe med porre - opskrift
Blommekage med flødeskum - opskrift på roulade
Spidskålssalat - opskrift på grillstegt kål med flødedressing og sprød boghvede
Cremet salat med blomkål, purløg og ristet boghvede - opskrift




Footer

Instagram did not return a 200.

Om Anja

Cand.scient i Fødevareinnovation & Sundhed - altså, madnørd...

Lær mere...

Populære opskrifter

Burger med rødbedebøf - opskrift på den bedste vegetarburger

Rødbede Burger

Vildgæret surdej - Guide til hjemmelavet surdej på vildtgær fra æbler

Vildgæret surdej – lavet med æbleskræller

Undgå blød tærtebund - få opskrift på sprød tærtebund

Tærtebund – guide til den perfekte, sprøde mørdej

Copyright © 2023 · WWW.ANJASULDRUP.DK