Marcipanmuffins med brombær og hakkede mandler - opskrift

Jeg har fået fingrene i en muffinbageplade. I denne weekend blev den indviet med bagning af de her skønne brombærmuffins med marcipan.

Jeg har virkelig gået længe og overvejet, om det nu også var en god ide at anskaffe mig sådan en bageplade. Den har jo umiddelbart lidt begrænsede brugsmuligheder og fylde godt. Men efter lidt overvejelse og argumentering frem og tilbage, ja så landede den altså i mit køkken. Og det er jeg glad for!

Men den er landet her under den forudsætning, at den også kan (og skal) bruges til meget andet end bare søde muffins. Her er nogle bud på, hvad sådan en fætter ellers kan bruges til: sunde morgenmadsmuffins, små grøntsagsfyldte æggekager, sprøde minitærter og Pommes Anna

Har du en god ide ti,l hvad sådan en muffinsbageplade kan bruges til? Smid en kommentar og spred inspiration!

 

Marcipanmuffins med bær

Men denne omgang blev det til muffins som vi kender dem – de søde af slagsen. Med marcipan og  brombær, for dem har jeg nemlig masser af liggende i fryseren – både fra mine egne sanketure og fra mine forældres baghave. Hindbær, blåbær eller andre bær kan dog snildt bruges.

Marcipanen var en rest fra, da jeg bagte en æblekage med marcipan til min fødselsdag. Så den røg med i puljen. Og resultatet blev de skønneste muffins med en underliggende mandelsmag og friskhed fra brombær.

Brombærmuffins med marcipan - opskrift

 

Opskrift på brombærmuffins med marcipan

Opskriften giver 12 store muffins. Jeg anbefaler på det kraftigste at bage dem i en muffinbradepande, så de hæver opad og ikke bare vælter ud over siderne på de skrøbelige papirsforme. Ellers køb papirsforme i ordentlig kvalitet og med god højde.

Find flere lækre kageopskrifter.

Brombærmuffins med marcipan
Forberedning
20 min
Tilberedning
30 min
Samlet tid
50 min
 
Antal: 12 stk
Forfatter: Anja Suldrup
Ingredienser:
  • 3 æg
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 250 g sukker
  • 100 g smør
  • 2,5 dl mælk
  • 175 g marcipan
  • 400 g mel
  • 50 g finthakkede mandler
  • 2 tsk bagepulver
  • 175 g brombær
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft. 

  2. Pisk æg, sukker og vanilje hvidt. 

  3. Smelt smøret om vend det i æggemassen når den er kølet lidt af.  

  4. Riv marcipanen og vend det i æggemassen. 

  5. Rør mælk i.

  6. Bland hvedemel, bagepulver og finthakkede mandler og vend det i det våde

  7. Som det allersidste røres frosne brombær i massen og dejen fordeles i en muffinbageplade til 12 muffins. 

  8. Bages i 15 minutter i varmluftsovn. Herefter 10-15 minutter ved almindelig ovn. 

Forfatter

Bachelor i 'fødevarer og ernæring' og kandidatstuderende i 'fødevareinnovation og sundhed'. Mit hjerte banker for mad, sundhed, bæredygtighed og langsom livsstil.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.