• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

anja suldrup

  • BLOG
  • Opskrifter
  • OM
  • KONTAKT
  • ANNONCERING

Comfy efterårspasta med mørbrad, svampe og spinat

Efterårspasta mørbrad, svampe og spinat

Efteråret er kommet tidligt i år.

Jeg kan ellers rigtig godt lide efteråret! Men den kunne nu godt have ladet vente på sig et par uger endnu. Men nu er den her, og derfor omfavner jeg den. Der er noget helt særligt ved de klare efterårsdage; de dage hvor solen står ekstra skarpt, luften er kold og skærer sig ind i de røde kinder. Det er så forfriskende følelse!

Det er netop på sådanne dage at kondiskoene skal snørres for gå en lang tur i den friske luft. Præcis som jeg gjorde her til morgen, hvor vejret var klart, mens jeg lyttede til en podcast om slow living.

 

Dét er sådan jeg foretrækker at tænke på efteråret; forfriskende kold og med klar sol ♡

 

Virkeligheden er dog, at efteråret jo overvejende er lig med masser  af regn og blæst. Men det andet billede er så meget kønnere, så skal vi ikke bare lade som om, at efteråret er sådan?

Hvis efteråret alligevel viser sig fra sin grumme af, så står jeg klar med denne opskrift på en comfy efterårspasta med mørbrad, svampe og spinat. Den skal nok få den gode stemning tilbage, selvom man har måttet cykle hjem i stiv modvind og regn lige i smasken!

Men lad os håbe på at efteråret viser sig fra sin gode side i år – om ikke andet som kompensation for den elendige sommer!

Efterårspasta mørbrad, svampe og spinat
Udskriv Pin

Efterårspasta med mørbrad, svampe og spinat

Når efteråret rusker udenfor med både blæst og regn, så byder det til hygge indenfor med comfy mad, som denne efterårspasta.
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 1 mørbrad
  • 600 g blandede svampe
  • 2 små løg
  • 2 fed hvidløg
  • 250 g fuldkornspasta
  • 750 ml grøntsagsbouillon eller svinebouillon
  • 250 ml madlavningsfløde 8%
  • 2 store håndfulde frisk spinat (svarende til en hel bakke babyspinat)
  • 2-3 forårsløg
  • salt og peber

SÅDAN GØR DU

Klargøring af råvarerne

  • Puds mørbraden og skær den i ca. 8 mm tykke skiver.
  • Rens svampene og del de små i halve, mens de større skæres i skiver. 
  • Hak løg og hvidløg.
  • Skyl spinat og lad det dryppe af på et rent viskestykke.

Så er vi klar!

  • Varm en stor, dyb sauterpande op.
  • Kom lidt fedtstof på panden og steg først svampene til de har smidt deres vand og har fået en smuk mørk farve. 
  • Tag svampene af panden og brun nu mørbradskiverne. Du kan evt. vælge at vende dem i lidt hvedemel forud herfor.
  • Tag mørbradskiverne af panden og lad nu løg og hvidløg steges klare, kom herefter mørbradskiverne tilbage på panden.
  • Kom grøntsagsbouillon ved. Når det koger kommes pastaen ved og der skrues ned for varmen så snart kogepunktet er nået igen.
  • Pastaen kan være lidt svær at få dækket med væske, så klip den evt. over på midten og forvent forlænget kogetid. 
  • Når pastaen er ved at være mør eller der er ved at være lavvandet for væske, tilføres madlavningsfløden. Lad pastaen simre helt mør under låg,
  • Vend nu de stegte svampe og den friske spinat i din efterårspasta. Bliv ved med at vende rundt til spinaten er faldet sammen. 
  • Smag til med salt og peber og server med det samme med et drys af fintsnittede forårsløg.
  • Velbekomme!

Se også:

Mættende havregrød med stegte æbler
Naanbrød - pandestegte fladbrød
Fladbrød med chili-hummus og honningbagte gulerødder
Flammkuchen med rødløg, serano og ukrudtssalat
Previous Post: « Bagt rødbedesalat med rygeostcreme og knas
Next Post: Æblesirup (uden tilsat sukker) »

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primary Sidebar

Mad i sæson.  En blog for dig, der gerne vil mærke årets gang i køkkenet og spise efter årstiden.

Primært  plantemad, men med rigelig plads til fredagskage!

Dav, jeg er Anja. Cand.scient i fødevareinnovation og sundhed (læs madnørd), og med drømme om landliv, køkkenhave og hønsehus. Snart tak!

Lær mere | Kontakt | Samarbejde

  • Email
  • Instagram
  • Pinterest




Nyhedsbrev

Sæsonaktuelle opskrifter til din indbakke?

SOMMEROPSKRIFTER

Græsk salat - opskrift på sommersalat
Grillede rejer med melonsalat - opskrift
Frugtsalat med syrnet fløde - opskrift på sommerdessert med vandmelon og jordbær
Boghvedesalat med gulerødder og beder - opskrift
Cremet tomatsuppe med porre - opskrift
Blommekage med flødeskum - opskrift på roulade
Spidskålssalat - opskrift på grillstegt kål med flødedressing og sprød boghvede
Cremet salat med blomkål, purløg og ristet boghvede - opskrift




Footer

Instagram did not return a 200.

Om Anja

Cand.scient i Fødevareinnovation & Sundhed - altså, madnørd...

Lær mere...

Populære opskrifter

Burger med rødbedebøf - opskrift på den bedste vegetarburger

Rødbede Burger

Vildgæret surdej - Guide til hjemmelavet surdej på vildtgær fra æbler

Vildgæret surdej – lavet med æbleskræller

Undgå blød tærtebund - få opskrift på sprød tærtebund

Tærtebund – guide til den perfekte, sprøde mørdej

Copyright © 2023 · WWW.ANJASULDRUP.DK