• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

anja suldrup

  • BLOG
  • Opskrifter
  • OM
  • KONTAKT
  • ANNONCERING

Græskarkage med varme krydderier og flødeostcreme

En græskarkage er mindst lige så lækker som gulerodskage – og laves stort set på samme måde. I denne opskrift kan man i hvert fald snildt skifte græskar ud med gulerødder og få en lige så lækker efterårskage ud af det.

Opskrift på græskarkage med valnødder, krydderier og flødeostcreme

Halloweenkage med græskar

Det er vist noget med at det er afholdes Halloween i denne weekend.

Egentlig, så er Halloween ikke noget jeg gør noget særlig ud af (tja, faktisk ingenting), men jeg blev alligvel fristet til at bage en Halloween-inspireret kage. Eller, vi kan også bare kalde det for en græskarkage. Jeg havde alligevel et halvt hokkaidogræskar liggende i køleskabet, så hvorfor ikke?

VI har aldrig rigtig holdt halloween i min familie – sådan med udklædning, trick-or-treat, uhygge og alt det der. Dog mindes jeg, at vi skar ansigter i græskar. Har I nogle hyggelige traditioner i forbindelse med Halloween?

Græskarkage med varme krydderier - kanel, muskat og ingefær

Krydret græskarkage

Den er ret tæt beslægtet med en klassisk gulerodskage med flødeostcreme – jeg har bare skiftet revet gulerod ud med græskar og givet den lidt mere gas med krydderierne!

Kanel (selvfølgelig!), ingefær og muskat. Det giver kagen en helt fantastisk duft, som fik N til at bryde ud med “Ej, hvor dufter her godt!”, da han trådte ind af døren idag. Derudover bidrager krydderierne med dejlig varme smage, som virkelig hører efteråret og kolde dage sig til.  

En anden efterårsfavorit med tilsvarende varme, krydrede smage er min hjemmelavet Chai teblanding.

For at balancere de tunge krydderier, så vil jeg klart anbefale et smøre den med et tykt og cremet lag af flødeostcreme smagt til med citronsaft og citronskal. Faktisk vil jeg ikke bare anbefale det, jeg vil faktisk vove mig ud i at sige at du SKAL lave flødeostcremen. Den løfter kagen til helt nye højder og balancerer som sagt smagene helt perfekt!

Opskrift på græskarkage med varme krydderier og flødeostcreme her:

 

Græskarkage med varme krydderier - kanel, muskat og ingefær
Udskriv Pin

Græskarkage med varme krydderier og flødeostcreme

En skønt krydret kage med græskar og valnødder. Smurt med en flødeostcreme tilsmagt med citronsaft og revet citronskal. Perfekt efterårskage eller Halloweenkage. 
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 1 time 5 minutter

Ingredienser

Græskarkage

  • 2 æg
  • 250 g brun farin
  • 3/4 dl neutral olie
  • 250 g revet hokkaido græskar
  • 225 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk stødt kanel
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1/2 tsk stødt muskat
  • 1/2 tsk stødt nelike
  • 1/2 tsk salt
  • 50 g valnødder

Flødeostcreme

  • 300 g flødeost
  • 125 g flormelis
  • 1-2 spsk friskpresset citronsaft
  • revet skal af 1/2 økologisk citron

SÅDAN GØR DU

Græskarkage

  • Tænd ovnen på 170 grader. 
  • Pisk æg og brun farin let og skummende. 
  • Vend olie og revet græskar heri. 
  • Bland mel, bagepulver og krydderier og vend det i. 
  • Smør en form (Ø22-24cm) og hæld dejen heri. 
  • Bages i 45-60 minutter afhængig af formens diameter - tjek med en kniv om den er færdigbagt i midten. 
  • Vip kagen ud af formen og lad den køle helt.

Flødeostcreme

  • Rør flødeost og flormelis sammen og smag til med frisk citronsaft. 
  • Smøres på kagen lige før servering (kan skal være helt kold) og riv lidt citronskal ovenpå. 
  • Opbevar kagen tildækket og i køleskabet. 

Se også:

Kold rødbedesuppe med bær, hibiscus og skyr
Tørrede æbleringe i ovn - det nemmeste nogensinde!
Knuste kartofler med Ravost og persille
Sprød rødkålssalat med æble og brombær
Previous Post: « Hjemmelavet Chai Latte – lav din egen Chai teblanding
Next Post: Fladbrød med chili-hummus og honningbagte gulerødder »

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primary Sidebar

Mad i sæson.  En blog for dig, der gerne vil mærke årets gang i køkkenet og spise efter årstiden.

Primært  plantemad, men med rigelig plads til fredagskage!

Dav, jeg er Anja. Cand.scient i fødevareinnovation og sundhed (læs madnørd), og med drømme om landliv, køkkenhave og hønsehus. Snart tak!

Lær mere | Kontakt | Samarbejde

  • Email
  • Instagram
  • Pinterest




Nyhedsbrev

Sæsonaktuelle opskrifter til din indbakke?

SOMMEROPSKRIFTER

Græsk salat - opskrift på sommersalat
Grillede rejer med melonsalat - opskrift
Frugtsalat med syrnet fløde - opskrift på sommerdessert med vandmelon og jordbær
Boghvedesalat med gulerødder og beder - opskrift
Cremet tomatsuppe med porre - opskrift
Blommekage med flødeskum - opskrift på roulade
Spidskålssalat - opskrift på grillstegt kål med flødedressing og sprød boghvede
Cremet salat med blomkål, purløg og ristet boghvede - opskrift




Footer

Instagram did not return a 200.

Om Anja

Cand.scient i Fødevareinnovation & Sundhed - altså, madnørd...

Lær mere...

Populære opskrifter

Burger med rødbedebøf - opskrift på den bedste vegetarburger

Rødbede Burger

Vildgæret surdej - Guide til hjemmelavet surdej på vildtgær fra æbler

Vildgæret surdej – lavet med æbleskræller

Undgå blød tærtebund - få opskrift på sprød tærtebund

Tærtebund – guide til den perfekte, sprøde mørdej

Copyright © 2022 · WWW.ANJASULDRUP.DK