ANNONCE. Denne opskrift på hummus med feta og timian indeholder reklame for økologisk hummus fra Valsemøllen Green Life.
Jeg forsøger at skære ned for kødforbruget – især på det røde kød og pålæg.
Det går især fremad med kødfri frokost og madpakker, hvor jeg ikke skal tage hensyn til andre end mig selv. Det er straks værre med aftensmaden! Her er der en kæreste, som kan være lidt svær at overbevise at mindre kød er vejen frem for både verdenen og for sundheden.
Desuden har aftensmaden kørt lidt på autopilot herhjemme det seneste stykke tid. Jeg har travlt med både et fuldtids-projektkursus og speciale på deltid (der er vedtaget nye, fuldstændigt absurde regler, der gør at vi på vores uddannelse er nødsaget til denne løsning ).
Men til frokost går det langt nemmere. Kødpålægget er ofte skiftet ud med andre alternativer – eksempelvis hummus.
Feta-hummus med timian
Men selv hummus kan gå hen og blive lidt triviel. Heldigvis kan den jo varieres! I denne omgang har jeg rørt hummuspulver fra Valsemøllen sammen med feta, timian og friskpresset citronsaft. Det giver en virkelig let og cremet hummus, der er perfekt til spread i en frokostbolle.
Se mit serveringsforslag under opskriften!
Hummus med feta og timian
Ingredienser
- 1 pose hummuspulver fra Valsemøllen Green Life
- 200 g feta
- 1,5 dl vand
- 0,5 dl olivenoie
- 0,5 citron, saften heraf
- 2 tsk friske tiamianblade
- friskkværnet peber
SÅDAN GØR DU
- Blend hummuspulveret med feta, vand, olie og citronsaft indtil den er helt glat.
- Vendes med friske timianblade.
- Anrettes med lidt ekstra olie, timian og friskkværnet peber.
Serveringsforslag: Grove sandwichboller smurt med feta-hummus, salat og rå rødbede. Perfekt til madpakken!
Skriv et svar