• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

anja suldrup

  • BLOG
  • Opskrifter
  • OM
  • KONTAKT
  • ANNONCERING

Rå powergrød med spiret quinoa

ANNONCE. Denne opskrift på powergrød indeholder reklame for Finax

Powergrød med spiret quinoa, hampefrø, hørfrø og skovbær

Så er det januar. December er lagt bag os, og det er nu tid til at komme op på hesten igen.

Nytåret giver mig altid et ordentlig spark i røven. Jeg går altid det nye år i møde med masser af energi, motivation og power. Januar handler for mig om, at ryste julen (og julemaden) af mig, og genfinde min normale balance.

Især balancen omkring mad. Nu har man gået en måned og småspist, hygget og måske fået tillagt sig nogle mindre gode vaner.

Fornemmer jeg et genkendende nik?

Så januar. Kom an. Jeg lægger hård ud! Med en pivhamrende sund quinoagrød. En powergrød til en powerfuld januar.

Rå quinoagrød med skovbærkompot

Rå quinoagrød med spiret quinoa

Quinoa er powerfrø!

De er smækfyldt med sunde næringsstoffer. De er rige på proteiner, og har en god aminosyresammensætning, der inkluderer alle de essentielle aminosyrer. Quinoa giver også et skud kostfibre, folat og bidrager også med sunde umættede fedtsyrer.

Normalt koges quinoa, men de kan sagtens spises rå også.

MEN!

Rå quinoa er, som mange andre rå frø (tænk bare på hørfrø), svært fordøjelige. Men ved at udbløde quinoaen får vi sat gang i frøets egne enzymer, som vil igangsætte spiringen. Under spiringen vil de ufordøjelige komplekser blive nedbrudt, og vi kan derfor langt bedre optage næringsstofferne. Iblødsætning af quinoa vil eksempelvis nedbryde fytinsyre, som er ufordøjeligt kompleks, der binder mineraler. Iblødsætningen gør at disse mineraler bliver tilgængelige for os.

Foruden quinoa, så booster vi lige næringsværdien yderligere med både hørfrø og hampefrø. Resultatet: en vaskeægte powergrød.

Grød er generelt bare en god kilde til power fra morgenstunden.

Skyl quinoa først for at fjerne bitterstoffer
Quinoagrød
Skovbær

Opskrift på powergrød med spiret quinoa og skovbærkompot i samarbjede med Finax

Hvis du nu sidder og tænker, hvor i al verden for jeg fat på de der quinoa og hampefrø, så kan jeg fortælle at Finax har dem i sortiment, og at de forhandles i alle de større supermarkeder. Kig bare på reolen sammen med de øvrige tørvarer. Jeg har indgået et spændende samarbejde med Finax for hele 2019, og er super spændt på mit første større samarbejde. Især når det giver adgang til så lækre produkter, som Finax udbyder; både økologiske og danskproducerede produktserier.

Men tilbage til grøden. Spiringsprocessen kræver lidt planlægning og ventetid, så lav gerne en større portion, så du har quinoa til flere dage (du kan også bruge de spirede quinoa i salater).

Grøden smager ret sødt alene, men den balanceres med syren fra den kolde skovbærkompot.

Rå quinoagrød med skovbærkompot
Udskriv Pin
5 fra 1 stemme

Powergrød med spiret quinoa og kold skovbærkompot

Rå og pivhamrende sund grød med masser af power i! Smækfyldt med sunde frø (quinoa, hampefrø og hørfrø). Ved først at spire quinoa bliver de rå frø langt mere fordøjelige, så du får mest mulig næringsværdi ud af dem. Grøden smager sødt, men balanceres af den friske, kolde skovbærkompot.
Forb. tid 15 minutter
Samlet tid 15 minutter
Antal 1 person

Ingredienser

  • 40 g lys quinoa
  • 1 dl vand til iblødsætning
  • 100 g æble
  • 20 g havregryn
  • 1 spsk hampefrø
  • 1 spsk hørfrø
  • 1 knsp salt
  • 0.5 dl mælk (eller havremælk eller vand)
  • 100 g blandede, frosne bær
  • 0.5 dl vand

SÅDAN GØR DU

  • Skyl quinoa under rindende vand for at fjerne bitterstoffer (saponiner), der sidder på frøet.
  • Kom de skyllede quinoa i en lille skål og hæld rent vand over. Lad dem lægge i blød i mindst 6 timer (eksempelvis om morgenen inden du skal ud af døren).
  • Dræn quinoa fri for vand, skyl igen og lad frøene lægge i sigten (når du kommer hjem om eftermiddagen).
  • De udblødte frø vil nu begynde at spire. Skyl frøene igennem igen inden du går i seng, og lad dem spire i natten over.
  • Har du lavet en større portion, kan du opbevare den spirede quinoa i en beholder i køleskabet.
  • Om morgenen blendes de spirede quinoa med havregryn, hampefrø, hørfrø, salt, æble og mælk til grøden er ensartet.
  • Blend de frosne bær med vand, og spis dem som et syrligt tilbehør til den søde powergrød.

 

Se også:

Grøn smoothie bowl med spinat og æble
Rå havregrød med æble og kærnemælk
Bagt quinoagrød med æble
Kold rødbedesuppe med bær, hibiscus og skyr
Previous Post: « Hummus med feta og timian
Next Post: Sprød rødkålssalat med æble og brombær »

Reader Interactions

Comments

  1. Helle Behr

    29. maj 2021 at 9:06

    Super alternativ

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primary Sidebar

Mad i sæson.  En blog for dig, der gerne vil mærke årets gang i køkkenet og spise efter årstiden.

Primært  plantemad, men med rigelig plads til fredagskage!

Dav, jeg er Anja. Cand.scient i fødevareinnovation og sundhed (læs madnørd), og med drømme om landliv, køkkenhave og hønsehus. Snart tak!

Lær mere | Kontakt | Samarbejde

  • Email
  • Instagram
  • Pinterest




Nyhedsbrev

Sæsonaktuelle opskrifter til din indbakke?

SOMMEROPSKRIFTER

Græsk salat - opskrift på sommersalat
Grillede rejer med melonsalat - opskrift
Frugtsalat med syrnet fløde - opskrift på sommerdessert med vandmelon og jordbær
Boghvedesalat med gulerødder og beder - opskrift
Cremet tomatsuppe med porre - opskrift
Blommekage med flødeskum - opskrift på roulade
Spidskålssalat - opskrift på grillstegt kål med flødedressing og sprød boghvede
Cremet salat med blomkål, purløg og ristet boghvede - opskrift




Footer

Instagram did not return a 200.

Om Anja

Cand.scient i Fødevareinnovation & Sundhed - altså, madnørd...

Lær mere...

Populære opskrifter

Burger med rødbedebøf - opskrift på den bedste vegetarburger

Rødbede Burger

Vildgæret surdej - Guide til hjemmelavet surdej på vildtgær fra æbler

Vildgæret surdej – lavet med æbleskræller

Undgå blød tærtebund - få opskrift på sprød tærtebund

Tærtebund – guide til den perfekte, sprøde mørdej

Copyright © 2023 · WWW.ANJASULDRUP.DK