• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

anja suldrup

  • BLOG
  • Opskrifter
  • OM
  • KONTAKT
  • ANNONCERING

Skvalderkål med salte honningristede valnødder | spis dit ukrudt

Skvalderkålssalat | Salat med skvalderkål og honningristede valnødder

Døjer du med skvalderkål i haven? Øv hva’?

Vend det til en fordel, og spis den!

Lige nu vælter det op med med planter – heriblandt den nok mest forhadte ukrudtsplante blandt haveejere – skvalderkål. Jeg husker tydeligt hvordan den stortrivedes (og sikkert stadig gør det) langs hækken i mine forældres have som barn, og jeg mindes dens krydrede duft, når jeg plukkede dens hvide blomsterskærme.

Sustain Daily‘s udfordring i denne måned er at få jord under neglene – så jeg har været en tur i gården og plukke skvalderkål til en herlig forårssalat.

Spis din skvalderkål!

Skvalderkål dufter faktisk virkelig godt!

Og så kan den spises! Den smager ligesom den dufter – mildt krydret og lidt henad persille.

 

I middelalderen blev den dyrket i klosterhaverne og blev brugt som medicin mod gigt og forstoppelse – hvorvidt der er hold i virkningerne, har jeg ingen anelse om. Men det kan da absolut ikke skade!

Men udover medicinske formål, så blev den også dyrket som grøntsag. Skvalderkål er nemlig noget af det aller første grønne spiselige, der spirer op. Hvilket må siges tiltrængt efter en vinter, hvor adgang til frisk grønt var sparsom.

Selvom vi idag ikke mærker årstiderne på samme måde som dengang, på grund af supermarkedernes udbud af importeret grønt, så spiser vi generelt lidt tungere mad i vinterhalvåret. Derfor genkender jeg i den grad trangen til friske, lette salater, når foråret melder sin ankomst!

 

Du kan findes skvalderkål næsten uanset hvor du bor – om det så er på landet eller i byen. Lige pt bor jeg jo i andelslejlighed i Brønshøj, mens jeg færdiggør mine studier, og jeg finder massevis af skvalderkål i andelsforeningen gårdhave.

De smager aller best lige nu, hvor bladene er små og fine.

Prøv at komme skvalderkål i din kartoffelsalat, i dine frikadeller eller gør dem til hovedpersonen i en skarp forårssalat som denne – Skvalderkål med salte honningristede valnødder og sennepsvinaigrette.

 

Få mere inspiration til mad med vilde urter her!

 

Så næste gang du kommer i haven og ser skvalderkålen stortrives, så vælg at se mulighederne fremfor problemet. Pluk en god håndfuld, og tag dem med ind i køkkenet.

Skvalderkålssalat | Salat med skvalderkål og honningristede valnødder
Udskriv Pin

Skvalderkål med salte honningsristede valnødder og sennepsvinaigrette

Vend ukrudtet til din fordel og spis den! Skvalderkål har en mild krydret smag henad persille og smager skønt i salater!
Antal 4 personer

Ingredienser

Skvalderkål med salte honningristede valnødder

  • 4 håndfulde nye skvalderkålsskud
  • 1 dl valnødder
  • 1 stor tsk honning
  • 2 spsk vand
  • 1 strøget tsk salt

Sennepsvinaigrette

  • 0,5 dl koldpresset rapsolie
  • 0,3 dl æblecidereddike
  • 1 tsk sød sennep
  • 1 tsk honning
  • 0,5 tsk salt

SÅDAN GØR DU

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft. 
  • Rør honning og salt ud i vand. 
  • Vend valnødderne i blandingen og kom fordel dem på en bageplade med bagepapir. 
  • Ristes gyldne i ovnen - ca. 20 minutter - hold øje med dem! 
  • Når afkølet, hakkes valnødderne groft. 
  • Rør vinaigretten sammen (kan holde sig længe på køl i tætsluttende beholder). 
  • Pluk skvalderkålen lige før servering, skyl dem i koldt vand og slyng dem fri for vand. 
  • Anret skvalderkålen på en tallerken med de hakkede valnødder. 

 

Udover at være på jagt efter vilde urter i andelsforeningen gårdhave (pt har jeg udover skvalderkål fundet fuglegræs og løgkarse), så har jeg også været igang med skovl og hakkejern! Foreningens fortvivlede udgave af en køkkenhave var under alvorlig belejring af både citronmelisse og mynte – noget nær umuligt at udrydde!

Men jeg gjorde et ihærdigt forsøg og fik gravet hele molevitten op og lagt nye jord på. Idag blev der sået persille og dild, og snart der sås salat og mine grønkålsplanter skal plantes ud.

 

 

GemGem

GemGem

GemGem

Se også:

Grillede rejer med limedressing og melonsalat
Blomkålssalat med sennepsdressing og ristet boghvede
Vintersalat med knoldselleri og pære
Rabarbersuppe med vaniljeis og råmarinerede rabarber
Previous Post: « Gulerodsboller med kærnemælk og honning – bløde, luftige og saftige!
Next Post: Rabarberkage »

Reader Interactions

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primary Sidebar

Mad i sæson.  En blog for dig, der gerne vil mærke årets gang i køkkenet og spise efter årstiden.

Primært  plantemad, men med rigelig plads til fredagskage!

Dav, jeg er Anja. Cand.scient i fødevareinnovation og sundhed (læs madnørd), og med drømme om landliv, køkkenhave og hønsehus. Snart tak!

Lær mere | Kontakt | Samarbejde

  • Email
  • Instagram
  • Pinterest




Nyhedsbrev

Sæsonaktuelle opskrifter til din indbakke?

SOMMEROPSKRIFTER

Græsk salat - opskrift på sommersalat
Grillede rejer med melonsalat - opskrift
Frugtsalat med syrnet fløde - opskrift på sommerdessert med vandmelon og jordbær
Boghvedesalat med gulerødder og beder - opskrift
Cremet tomatsuppe med porre - opskrift
Blommekage med flødeskum - opskrift på roulade
Spidskålssalat - opskrift på grillstegt kål med flødedressing og sprød boghvede
Cremet salat med blomkål, purløg og ristet boghvede - opskrift




Footer

Instagram did not return a 200.

Om Anja

Cand.scient i Fødevareinnovation & Sundhed - altså, madnørd...

Lær mere...

Populære opskrifter

Burger med rødbedebøf - opskrift på den bedste vegetarburger

Rødbede Burger

Vildgæret surdej - Guide til hjemmelavet surdej på vildtgær fra æbler

Vildgæret surdej – lavet med æbleskræller

Undgå blød tærtebund - få opskrift på sprød tærtebund

Tærtebund – guide til den perfekte, sprøde mørdej

Copyright © 2023 · WWW.ANJASULDRUP.DK