• Skip to primary navigation
  • Skip to main content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer

anja suldrup

  • BLOG
  • Opskrifter
  • OM
  • KONTAKT
  • ANNONCERING

Sund gulerodskage med fuldkorn

Annonce. Denne opskrift på sund gulerodskage med fuldkorn indeholder reklame for Valsemøllen.

Gulerodsbrød med ahornsirup og speltmel - opskrift

Haps for en sag!

En sundere gulerodskage eller gulerodsbrød – lige til at hapse i sig. Særligt nu hvor efteråret for alvor har fået fat!

Gulerodskage til morgenmad

Jep den er god nok!

Den kan snildt nydes en morgen, hvor man er i det søde hjørne og trænger til lidt kræs.

Jeg er i hvert fald ikke bleg for at nive en skive eller to med flødeost, honning og valnødder en morgen (selvfølgelig ikke hver morgen) – desuden mætter den fortrinligt!

Opskriften er uden hvidt sukker, men derimod sødet med et mere naturligt alternativ – ahornsirup. Desuden er gulerodskage-brødet bagt udelukkende med fuldkornsspeltmel – så der er masser af fuldkorn, men brødet er stadig svampet og med lækker smag henaf gulerodskage.

Prøv den også på brunchbordet eller som et sundere alternativ til sukkerholdig kage til eftermiddagskaffen.

sund gulerodskage - opskrift på gulerodsbrød med flødeost

Svampet gulerodsbrød med fuldkorn og ahornsirup i samarbejde med Valsemøllen

Jeg havde en pakke fuldkornsspeltmel fra Valsemøllen (tidligere Finax) stående bagerst i skabet, som var ved at løbet lidt på dato. Jeg bruger gerne sidste anvendelsesdato som en guideline mere end en faktisk sidste dag for anvendelse. #stopmadspild.

Når nu den var hevet frem fra gemmerne, så kunne den jo lige så godt komme i brug. Og det kom der dette svampede gulerodsbrød ud af.

Fuldkornsspeltmel er mit absolutte yndlings fuldkornsmel – så det er egentlig fantastisk, at pakken har formået at gemme sig så længe. Spelt giver bare en super god smag. Derfor har jeg også tidligere brugt fuldkornsspeltmel i koldhævede boller, men også i chokoladecookies (et absolut must-try!).

Det sunde gulerodskage-brød er lavet på en base af gulerodspuré, som lynhurtigt kan laves ved at koge nogle gulerødder og blende dem.

Puréen blandes herefter med en række våde ingredienser, blandt andet ymer som hjælper til at holde brødet saftigt. Havregryn giver gulerodsbrødet en smule struktur, ahornsirup giver naturlig sødme, og krydderier giver den velkendte smag af gulerodskage.

Opskrift på gulerodskage-brød

Find opskrift på sund gulerodskage bagt i brødform her:

Serveringsforslag: skæres i tykke skiver, smøres med fuldfed flødeost, dryppes med flydende honning og toppes med valnødder.

sund gulerodskage - opskrift på gulerodsbrød med flødeost
Udskriv Pin

Sund gulerodskage med fuldkorn

En sundere version af gulerodskage, som med god samvittighed kan nydes - endda til morgenmad! Den er bagt med fuldkornsspeltmel og sødet med ahornsirup. Nyd en skive med flødeost og eventuelt lidt honning. 
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 20 minutter

Ingredienser

  • 400 g skrællede gulerødder, skåret i mindre stykker
  • 1,25 dl ahornsirup
  • 1 dl ymer
  • 0,5 dl smagsneutral olie - eksempelvis rapsolie
  • 1 æg
  • 50 g havregryn
  • 250 g fuldkornsspeltmel fra Valsemøllen
  • 1 tsk bagepulver
  • 0,5 tsk natron
  • 1 tsk stødt kanel
  • 0,5 tsk stødt muskat
  • 0,5 tsk stødt kardemomme
  • 0,5 tsk stødt ingefær
  • 0,5 tsk fint salt

SÅDAN GØR DU

  • Kog gulerødderne møre, hæld vand fra gryden og blend gulerødderne til en puré.
  • Tænd ovnen på 170 grader og beklæd en rugbrødsform (XxX cm) med bagepapir.
  • Vend puréen med olie, ymer, ahornsirup og æg.
  • Bland de tørre ingredienser og rør dem i. Bland godt.
  • Fordel dejen i rugbrødformen og bag gulerodskage-brødet i 1 time. Tjek eventuelt med en tandstik efter 50 minutter. 
  • Når færdigbagt tages gulerodskage-brødet op af formen og afkøles på rist. 

Sund gulerodskage til morgenmad - opskrift

Se også:

Koldskålskage med kammerjunkebund og jordbær
Smoothie med rødbede og hibiscus
Små sommertærter med ribs og vaniljecreme
Citronkage med mandler og vanilje
Previous Post: « Smoothie med rødbede og hibiscus
Next Post: Vegetariske kartoffeldeller med kålsalat »

Reader Interactions

Comments

  1. Jette

    13. oktober 2020 at 8:20

    Hej Anja
    Det ser ud til at være et lækkert brød. Jeg bor i udlandet og har endnu ikke fundet hverken ymer eller speltmel. Kan man bruge almindeigt fuldkornsmel? Og hvad kan jeg erstatte ymeren med – kærnemælk? Creme Fraiche? Græsk yoghurt?
    Mvh
    Jette

    Svar
    • Anja Suldrup

      15. oktober 2020 at 10:42

      Hej Jette
      Du bør sagtens kunne bruge andre former for fuldkornsmel – hvis det er meget groft fuldkornsmel han du evt. bruge 50/50 fuldkornsmel og hvedemel. Ymeren kan du erstatte med andre syrnede mælkeprodukter med tyk konsistens, eksempelvis Fraiche eller græsk yoghurt

      – Anja

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Primary Sidebar

Mad i sæson.  En blog for dig, der gerne vil mærke årets gang i køkkenet og spise efter årstiden.

Primært  plantemad, men med rigelig plads til fredagskage!

Dav, jeg er Anja. Cand.scient i fødevareinnovation og sundhed (læs madnørd), og med drømme om landliv, køkkenhave og hønsehus. Snart tak!

Lær mere | Kontakt | Samarbejde

  • Email
  • Instagram
  • Pinterest




Nyhedsbrev

Sæsonaktuelle opskrifter til din indbakke?

SOMMEROPSKRIFTER

Græsk salat - opskrift på sommersalat
Grillede rejer med melonsalat - opskrift
Frugtsalat med syrnet fløde - opskrift på sommerdessert med vandmelon og jordbær
Boghvedesalat med gulerødder og beder - opskrift
Cremet tomatsuppe med porre - opskrift
Blommekage med flødeskum - opskrift på roulade
Spidskålssalat - opskrift på grillstegt kål med flødedressing og sprød boghvede
Cremet salat med blomkål, purløg og ristet boghvede - opskrift




Footer

Instagram did not return a 200.

Om Anja

Cand.scient i Fødevareinnovation & Sundhed - altså, madnørd...

Lær mere...

Populære opskrifter

Burger med rødbedebøf - opskrift på den bedste vegetarburger

Rødbede Burger

Vildgæret surdej - Guide til hjemmelavet surdej på vildtgær fra æbler

Vildgæret surdej – lavet med æbleskræller

Undgå blød tærtebund - få opskrift på sprød tærtebund

Tærtebund – guide til den perfekte, sprøde mørdej

Copyright © 2023 · WWW.ANJASULDRUP.DK