Go Back

Kold rødbedesuppe med bær, hibiscus og skyr

Rødbede og bær kan et eller andet sammen. Blend dem derfor sammen til en smagsbombe af en kold suppe og spis den til morgenmad sammen med skyr eller græsk yoghurt. 
Du kan også servere kold rødbedesuppe sammen med vaniljeis. 
Antal: 2 personer
Forfatter: Anja Suldrup

Ingredienser

Rødbedesuppe

  • 75 g rå rødbede
  • 75 g æble
  • 100 g blandede bær (eksempelvis ribs, solbær, bromblær og hindbær)
  • 2 dl kold hybente* (eller vand)
  • 1 tsk honning
  • 1 knsp vaniljepulver

Desuden

  • 1/2 dl grovvalsede havregryn**
  • 150 g skyr (per person)

Sådan gør du

  • Dagen før brygges en kop hibiscus-te (ca. 2 dl). Lad denne køle af og stil den i køleskabet natten over. 
  • Skræl rødbeden og skær den og æblet i mindre stykker. 
  • Kom alle ingredienserne til rødbedesuppen i en blender og blend indtil den er helt glat og fin. Vil du have suppen tyndere kan du spæde op med lidt mere te eller vand. 
  • Rist havregrynene på en tør pande så de lige ristes let - så smager de af mere. Men pas på, de kan hurtigt brænde på.  
  • Fordel suppen i to skole, læg en klat skyr i hver og drys med ristede havregryn - eller gem halvdelen af rødbedesuppen i køleskabet til næste dag. 

Noter

*har du ikke hibiscuste på lager, så kan du bruge anden rød frugte eller iskold vand. 
**du kan toppe med hakkede nødder eller anden form for mysli.