Go Back

Chokolade cookies med fuldkornsspelt

Sprøde chokolade cookies. Trods fuldkornsspelten, så er der altså ikke tale om en "sund" cookie. Langt fra! Spelt giver bare en dybere smag end hvedemel, og derfor har jeg valgt spelt fremfor hvede. 
Forb. tid20 min
Tilb. tid17 min
Hviletid1 t
Samlet tid37 min
Antal: 24 stk

Ingredienser

  • 150 g smør
  • 150 g brun farin
  • 125 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 M/L æg
  • 250 g fuldkornsspeltmel fra Valsemøllen
  • 1 tsk bagepulver
  • 0,5 tsk natron
  • 150 g mørk chokolade, grofthakket
  • 1 tsk flagesalt*

Sådan gør du

  • Lad smørret blive blødt.
  • Pisk smør med farin, sukker og vaniljesukker. 
  • Pisk ægget i. 
  • Vend den grofthakkede chokolade og flagesalt i.
  • Bland fuldkornsspeltmel med bagepulver og natron. Bland mel i smørmassen.
  • Saml dejen til en kugle og kom den i en frysepose. Lad den hvile på køl i mindst én time, men gerne til næste dag. 
  • Tænd ovnen på 175 grader almindelig ovn med over- og undervarme
  • Tril dejen til 24 kugler (på hver 35 gram) og læg dem på en bagepladen (der er plads til 8 per hver bageplade). 
  • Bages i 16 minutter - eller 17 minutter hvis du vil have dem ekstra sprøde. BEMÆRK at ovne er forskellige, så prøv dig eventuelt frem for at finde den perfekte bagetid. 
  • Træk bagepapiret med de færdigbagte cookies over på en rist og lad dem køle helt. De er helt bøde når de kommer ud af ovnen, men bliver sprøde når de køler. 
  • Opbevares i en kagedåse og spises henover de næste par dage. 

Noter

*bruges flagesalt vil nogle af krystallerne ikke opløses i dejen. Det giver en skøn salt overraskelse når man spiser de færdige cookies. Er man ikke til dette kan der bruges 0,5 tsk fint salt i stedet.