Go Back

Efterårspasta med mørbrad, svampe og spinat

Når efteråret rusker udenfor med både blæst og regn, så byder det til hygge indenfor med comfy mad, som denne efterårspasta.
Forb. tid15 min
Tilb. tid30 min
Samlet tid45 min
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 mørbrad
  • 600 g blandede svampe
  • 2 små løg
  • 2 fed hvidløg
  • 250 g fuldkornspasta
  • 750 ml grøntsagsbouillon eller svinebouillon
  • 250 ml madlavningsfløde 8%
  • 2 store håndfulde frisk spinat (svarende til en hel bakke babyspinat)
  • 2-3 forårsløg
  • salt og peber

Sådan gør du

Klargøring af råvarerne

  • Puds mørbraden og skær den i ca. 8 mm tykke skiver.
  • Rens svampene og del de små i halve, mens de større skæres i skiver. 
  • Hak løg og hvidløg.
  • Skyl spinat og lad det dryppe af på et rent viskestykke.

Så er vi klar!

  • Varm en stor, dyb sauterpande op.
  • Kom lidt fedtstof på panden og steg først svampene til de har smidt deres vand og har fået en smuk mørk farve. 
  • Tag svampene af panden og brun nu mørbradskiverne. Du kan evt. vælge at vende dem i lidt hvedemel forud herfor.
  • Tag mørbradskiverne af panden og lad nu løg og hvidløg steges klare, kom herefter mørbradskiverne tilbage på panden.
  • Kom grøntsagsbouillon ved. Når det koger kommes pastaen ved og der skrues ned for varmen så snart kogepunktet er nået igen.
  • Pastaen kan være lidt svær at få dækket med væske, så klip den evt. over på midten og forvent forlænget kogetid. 
  • Når pastaen er ved at være mør eller der er ved at være lavvandet for væske, tilføres madlavningsfløden. Lad pastaen simre helt mør under låg,
  • Vend nu de stegte svampe og den friske spinat i din efterårspasta. Bliv ved med at vende rundt til spinaten er faldet sammen. 
  • Smag til med salt og peber og server med det samme med et drys af fintsnittede forårsløg.
  • Velbekomme!