Go Back

Æblekage med hasselnøddekaramel og kanel

Verdens bedste æblekage! Den er blød og svampet i midten og har et lækkert lag af karameliserede æbler og hasselnødder ovenpå med en snært af kanel.
Forb. tid30 min
Tilb. tid1 t 15 min
Samlet tid1 t 45 min
Antal: 8 personer

Ingredienser

Æblekage:

  • 2 æg
  • 200 g sukker
  • 100 g creme fraiche 9% eller ymer
  • 200 g smør
  • 200 g mel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 1/4 tsk salt
  • 200 g æbler skrællet og skåret i tern
  • 2 røde æbler skåret i tynde både

Hasselnøddekaramel:

  • 25 g æblesirup (se link til opskrift nederst eller brug en anden sirup)
  • 25 g brun farin
  • 10 g smør
  • 1/2 tsk stødt kanel
  • hasselnøddeflager

Sådan gør du

Æblekage:

  • Tænd ovnen på 180 grader C.
  • Pisk æg, sukker og vaniljesukker hvidt. 
  • Vend creme fraichen i æggesnapsen.
  • Smelt smørret, lad det køle lidt og vend det så i dejen.
  • Bland mel, bagepulver og salt og bland det i dejen. 
  • Vend til sidst æbletern i dejen og skrab den over i en smurt springform (Ø 20cm).
  • Læg æblebådene ovenpå kagen i et smukt mønster. 
  • Bag æblekagen i 45 minutter.

Hasselnøddekaramel:

  • Smelt farin, æblesirup og smør sammen i en lille gryde.
  • Når kagen har bagt 45 minutter, tages den ud og karamelmassen fordeles udover. 
  • Drys med hasselnøddeflager og sæt kagen tilbage i ovnen og lad den bage yderligere 30 minutter eller indtil kagen er færdigbagt i midten. 
  • Gør sig bedst lun og med en klat cremefraiche til!