Go Back

Vildgæret surdej lavet på æbleskræller

Udnyt de naturlige bakterier og gærstammer tilstede på æbleskrællen til at lave din egen vildgærede surdej. 
Forfatter: Anja Suldrup

Ingredienser

Dag 1:

  • 1 æble, skrællen heraf
  • 2 dl vand
  • 1 dl hvedemel
  • 1 dl rugmel

Dag 2-5:

  • 1 dl vand
  • 0,5 dl hvedemel
  • 0,5 dl rugmel

Sådan gør du

Dag 1:

  • Skræl æblet og kom skrællerne i en glasbeholder. Hæld vand og mel i beholderen og rør sammen. Stilles ved stuetemperatur med løst låg på. 

Dag 2-5:

  • Tag æbleskrællen fra på andendagen.
  • Hver dag skal du smide ca. halvdelen af din surdej ud og røre de angivne mængder mel og vand i. På den måde sørger du for, at din surdej ikke vokser ud af din beholder, og dermed skal du bruge mindre mængder mel og vand til at fodre din surdej op. Samtidig styrker det væksten af de tilbageværende mikroorganismer.

Dag 6+

  • Din surdej bør nu være stærk og klar til bagning. Du kan nu fodre din surdej op med større mængder mel og vand og på den måde få nok til større brød. 
  • Opbevar din surdej i køleskabet og frisk den op med mel og vand 1-2 gange om ugen. 
  • Når du planlægger at bage brød, så tag 1-1,5 dl surdej over i en anden skål og fodrer den op med mel og vand, så du laver en fordej. Lad fordejen stå i 12 timer og brug den nu som base for din brøddej.