Go Back

Pizza bianco med rygeost og beder

Pizza bianco / hvid pizza med rygeost og farverige beder. Perfekt både til aftensmad sammen med en grøn salat eller til madpakkerne. Gør det nemt for dig selv, og slå dejen til pizzabundene op om morgenen - så er den klar til når du kommer hjem efter arbejde. 
Antal: 4 personer
Forfatter: Anja Suldrup

Ingredienser

Pizzadej

  • 15 g gær * se noter
  • 400 g stærk hvedemel (eksempelvis tipo 00)
  • 100 g fuldkornshvedemel
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 tsk havsalt
  • 3 dl vand

Pizzafyld

  • 100 g flødeost
  • 175 g rygeost
  • 2-3 små gulbeder
  • 2-3 små bolsjebeder
  • frisk timian
  • olivenolie
  • havsalt

Sådan gør du

Pizzadej

  • Rør gær ud i vand. Tilsæt olivenolie.
  • Tilsæt fuldkornshvedemel og halvdelen af hvedemelet. Kom salt i.
  • Forsæt med at komme hvedemel i dejen indtil den er æltbar. Ælt godt igennem.
  • Lad dejen hvile i 1 time i en skål smurt med olivenolie. 
  • Sæt to bageplader i ovnen og tænd på 225 grader. 
  • Del dejen i 6 og rul ud til små pizzabunde (alternativt 2 store) og læg dem over på bagepapir. 

Pizzafyld

  • Rør rygeost og flødeost sammen og fordel det på pizzabundene. 
  • Skyl og rens bederne og skær dem i 2 mm tykke skiver enten på mandolinjern eller med en skarp kniv. 
  • Fordel bederne på pizzabundene, dribl med olivenolie og drys med frisk timian og havsalt. 
  • Bagepapiret med dine pizza bianco trækkes nu over på de brændvarme bageplader og bages i ca. 20 minutter eller indtil bundene er færdigbagte og bederne har krøllet sig lidt sammen. 

Noter

* du kan også bruge 25 gram gær og lade pizzadejen hæve 1 time ved stuetemperatur.