Go Back
Rå quinoagrød med skovbærkompot
Udskriv
5 fra 1 stemme

Powergrød med spiret quinoa og kold skovbærkompot

Rå og pivhamrende sund grød med masser af power i! Smækfyldt med sunde frø (quinoa, hampefrø og hørfrø). Ved først at spire quinoa bliver de rå frø langt mere fordøjelige, så du får mest mulig næringsværdi ud af dem. Grøden smager sødt, men balanceres af den friske, kolde skovbærkompot.
Forb. tid15 min
Samlet tid15 min
Antal: 1 person
Forfatter: Anja Suldrup

Ingredienser

  • 40 g lys quinoa
  • 1 dl vand til iblødsætning
  • 100 g æble
  • 20 g havregryn
  • 1 spsk hampefrø
  • 1 spsk hørfrø
  • 1 knsp salt
  • 0.5 dl mælk (eller havremælk eller vand)
  • 100 g blandede, frosne bær
  • 0.5 dl vand

Sådan gør du

  • Skyl quinoa under rindende vand for at fjerne bitterstoffer (saponiner), der sidder på frøet.
  • Kom de skyllede quinoa i en lille skål og hæld rent vand over. Lad dem lægge i blød i mindst 6 timer (eksempelvis om morgenen inden du skal ud af døren).
  • Dræn quinoa fri for vand, skyl igen og lad frøene lægge i sigten (når du kommer hjem om eftermiddagen).
  • De udblødte frø vil nu begynde at spire. Skyl frøene igennem igen inden du går i seng, og lad dem spire i natten over.
  • Har du lavet en større portion, kan du opbevare den spirede quinoa i en beholder i køleskabet.
  • Om morgenen blendes de spirede quinoa med havregryn, hampefrø, hørfrø, salt, æble og mælk til grøden er ensartet.
  • Blend de frosne bær med vand, og spis dem som et syrligt tilbehør til den søde powergrød.