Go Back
koldskålskage med kammerjunkebund, jordbærgele, koldskålsmousse og jordbærblomst
Udskriv
5 fra 1 stemme

Koldskålskage med kammerjunkebund, jordbærgele og jordbærblomst

Antal: 8 personer

Ingredienser

Kammerjunkebund:

  • 250 g kammerjunker
  • 90 g smør

Jordbærgele:

  • 250 g frosne jordbær
  • ½ dl vand
  • 4 spsk sukker
  • 4 blade husblas

Koldskålsmousse:

  • 3 dl kærnemælk
  • 2 dl tykmælk
  • ½ dl past. æggeblommer
  • 55 g sukker
  • ½ stang vanilje
  • ½ citron - saft heraf
  • 8 blade husblas
  • 3 dl fløde

Desuden:

  • friske jordbær
  • citronmelisse

Sådan gør du

Kammerjunkebund:

  • Find en 22 cm bagering frem, kom bagepapir i bunden og bagefilm langs kanten.
  • Blend kammerjunker til fint pulver i en foodprocessor.
  • Smelt smørret og hæld det i foodprocesseren i en tynd stråle mens den blender videre.
  • Fordel crumblemassen i bageringen og tryk den let sammen med hænder eller en ske. Sørg for at den er nogenlunde ensartet tyk over det hele.
  • Lad bunden sættes sig. 

Jordbærgele:

  • Læg husblas i koldt vand.
  • Kom de frosne jordbær i en gryde sammen med vand og sukker. 
  • Kog jordbærene op og lad dem simre i 5-7 minutter. 
  • Sigt jordbærsaften over i en skål, klem den udblødte husblas fri for vand og kom den i den varme jordbærsaft, hvor den smelter nemt ved lige at røre i saften.
  • Hæld jordbærsaften over bunden og lad den sætte sig helt inden du starter på koldskålsmoussen. Er jordbærsaften meget varm, så vent gerne et par minutter inden du hælder den over bunden. 

Koldskålsmousse:

  • Læg husblas i koldt vand.
  • Bland kærnemælk, tykmælk, æggeblommer og sukker i en skål. 
  • Del vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud og mas dem ud med sukker, så du får skilt kornene ad. 
  • Kom vaniljesukkeret over i skålen og rør indtil sukkeret er opløst. 
  • Pisk fløden stiv i en anden skål - den skal du have klar til lidt senere. 
  • Klem husblassen fri for vand og kom den i et krus sammen med citronsaft. Smelt husblas over vandbad. 
  • Under voldsom piskning hældes husblassen i koldskålsmassen i en tynd stråle.
  • Kom nu 1/3 af koldskålsmassen overi skålen med flødeskum og vend det forsigtigt sammen med en dejskraber. Vend herefter resten af koldskålsmassen i.
  • Hæld din færdige koldskålsmasse over i formen med kammerjunkebund og jordbærgele. Den bør lægge sig jævnt helt af sig selv. 
  • Dæk formen til med husholdningsfilm og sæt den på køl til dagen efter. 

Jordbærblomst:

  • Befri din færdige koldskålskage for form og papiret i bunden.
  • Skær jordbærene i skiver på højkant og brug de inderste skriver langs kanten af kagen. Brug "sidestykkerne" når du kommer længere ind mod midten og sæt et helt jordbær til slut. 
  • Pynt med citronmelisse.