Annonce. Denne opskrift på bruschetta med pesto og hvide bønner indeholder reklame for Valsemøllen Green Life.
Bruschetta er virkelig en nem lille hapser, der er lynhurtig at lave, men ser absurd godt ud serveret som forret eller som en lille appetizer.
Og så kan de varieres i en uendelighed!
Denne gang blev det med grøn pesto og stegte hvide bønner.
Pesto med ramsløg og persille fra Valsemøllen Green Life
Valsemøllen Green Life, som jeg har et samarbejde med, har lanceret et nyt produkt i deres grønne serie. En pestoblanding – både en rød og grøn.
Her har jeg leget med den grønne pesto, som har et nordisk islæt – hvilket jeg er kæmpe fan af! Den er lavet af ramsløg, persille og hvidløg og kommer i en pulverform, som kun skal røres op med olie og vand.
Jeg har brugt lidt mere olivenolie, end hvad der står på pakken, da jeg godt kan lide en godt oliet pesto. Derudover rørte jeg også saften af en halv citron i.
Jeg må ærligt sige, at jeg synes det er et spændende produkt. At den kommer på pulverform giver nogle nye muligheder. Den eksempelvis bruges som et krydderi i madlavningen, og behøver derfor ikke nødvendigvis kun at blive blandet op til en pesto.
Men det er altså, hvad den blev i denne omgang – brugt til at lave lynhurtige bruschetta med pesto og stegte hvide bønner.
Opskrift på bruschetta med pesto og stegte hvide bønner:
Gør det ekstra nemt for dig selv og køb et færdigt baguette – eller kast dig ud i at bage et selv; Valsemøllen har en fin opskrift her.
Bruschetta med pesto og hvide bønner
Ingredienser
- 1 pose pestoblanding med persille og ramsløg fra Valsemøllen Green Life
- 1 dl olivenolie
- 1 dl vand
- ½ citron, saften heraf
- 1 baguette
- 1 dåse kogte, hvid bønner
- ½ tsk sennepsfrø (kan udelades)
- ½ tsk salt
- 1 spsk olivenolie
- frisk persille til drys
SÅDAN GØR DU
- Rør pestobladningen med olie, vand og citronsaft og lad den trække mens du forbereder resten.
- Skær brødet i skrå skiver og placer dem på et fad.
- Dræn lagen fra de hvide bønner, og steg dem kortvarigt på en pande med olivenolie og sennepsfrø. Drys med salt.
- Fordel pesto på brødskiverne, kom de lune bønner ovenpå og drys med persille.
Skriv et svar